fredag den 8. januar 2010

Så nærmer sig tiden...

Nedtællingen er begyndt...nu er der mindre end fire dage til vores hjemtur begynder. Vi glæder os helt vildt, omend det naturligvis bliver en stor omvæltning for Noah. Han vil - ligesom os - komme til at savne vores familie her, samt alle de nye, vidunderlige mennesker vi har mødt.
Vi har jo lært en masse mens vi har været her, og måske er det på tide - her få dage før vi vender snuderne hjemad igen - at fortælle lidt om vores oplevelser.
Et af formålene med at komme herover var jo at lære en masse om biodynamisk landbrug. Det har vi så sandelig gjort. Før vi gik igang var vi jo nok lidt skeptiske, men vi er så absolut blevet overbeviste.
Biodynamisk landbrug blev 'opfundet' af den gode Rudolf Steiner tilbage i starten af det tyvende århundrede, som svar på en stor gruppe europæiske landmænds problemstillinger, og kan for så vidt betegnes som den moderne økologis (lidt skøre) far. En af hovedformålene er at få det individuelle landbrug til at fremstå som en kopi af kosmos, dvs være så selvforsynende som overhovedet muligt. Input udefra skal altså minimeres så meget som muligt. Landmanden dyrker mad til sig selv, sin familie og lokalsamfundet. Han dyrker også foder til sine dyr, som til gengæld giver ham gødning til markerne, og når tiden er til det, kød, æg osv. på bordet.
Der sprøjtes naturligvis ikke med giftstoffer på markerne, såsom det er tilfældet i konventionelt landbrug, og i forhold til økologisk landbrug (i hvert fald som det ser ud i USA) kan man sige at biodynamisk landbrug er mere 'hardcore' (i mangel af et bedre ord). Der er nogle få ting som man 'sprøjter'. Disse kaldes forberedelser (engelsk: preparations). En af disse tilsættes jorden før der dyrkes. Denne består af kolort, som har overvintret i et kohorn der har været begravet under jorden. Mystisk?! Ja, måske. Men tesen er at jorden om vinteren rent faktisk er langt mere fuld af energi end om sommeren (hvor alle de ting der gror jo bruger den). Den masse man graver op om foråret før sæsonen går i gang er så potent at blot en lille smule, omrørt i vand, er nok til et ret stort område. Blandingen sprøjtes så ud på det ønskede område ved hjælp af grene, malerbørster eller lignende. Den anden blanding består af silica som på bestemte dage, en gang månedligt, sprøjtes på de allerede voksende afgrøder. De resterende forberedelser er alle forskellige urter og lignende som tilsættes komposten. En af de vigtigste af disse er iøvrigt brændnælden.
Et andet vigtigt element inden for biodynamisk landbrug er den biodynamiske såkalender. Man figurerer med fire katagorier inden for Biodynamisk landbrug: Blomster, frugt, rodfrugter og bladgrøntsager (på engelsk: flower, fruit, roots & Leaf). Ud fra hvordan stjernerne og planeterne er placeret har man fundet frem til at det nogle dage er bedst at koncentrere sig om en bestemt katagori, mens man andre dage fokuserer på andre katagorier. Således kan man dele et år op, helt ned til timen, hvornår det er bedst at dyrke hvad. Denne såkalender er, som nævnt, et meget vigtigt redskab for den biodynamisk landmand. Og så har det faktisk været sjovt og meget mere overskueligt at følge den.

Dette er naturligvis et lidt simplificeret billede af hvad biodynamisk landbrug er, men forhåbentligt får vi en mulighed for at fortælle mere om det, når vi ser jer alle igen. Hvilket jo er snart.

Ærbødigst,

Anders

onsdag den 29. juli 2009

En travl tid...


Hej igen...

Denne blog har været lidt på stand-by den seneste tid, da vi har haft småtravlt. men nu er vi tilbage...vi arbejder hårdt og lærer en masse, og som nævnt nedenfor kan I følge livet på gården på følgende blog: http://www.lavenderlanefarm.blogspot.com/

Jeg vil slutte, da Mary og jeg skal til koncert her til aften med Dave Matthews Band og Old Crow Medicine Show.
Jeg vil prøve at opdatere denne side lidt oftere...hvis jeg altså husker det.

Tjaw!

/Anders

lørdag den 30. maj 2009

Farm Blog

Lavender Lane Biodynamic Farm (gården vi arbejder på) har fået oprettet en blog, hvor man kan følge med i hvad der sker på gården. Hvis nogen skulle have lyst kan blog'en findes på følgende side: www.lavenderlanefarm.blogspot.com

- Anders

tirsdag den 12. maj 2009

Noah samler flokken

mandag den 4. maj 2009

Første arbejdsdag

Jeg er træt. Glad, men træt. Første arbejdsdag på Lavender Lane Biodynamic Farm er vel overstået, og det har været en begivenhedsrig dag. Dagen i dag har stået i frugtens tegn (alt afhængig af de himmelske legemers placering; solen, månen, planeterne og stjernekonstellationerne, dedikeres tiden til en af fire grupper: frugt, rod, blomst eller blad --> mere herom senere). Vi har derfor arbejdet på et bed med hindbær og blåbær. Afslutningsvis forberedte vi en blanding af vand og silica som blev rørt rundt i en times tid og herefter strintet på planterne ved hjælp af grangrene. Denne forberedelse skulle efter sigende stimulere fotosynteseprocessen. Det bliver spændende at se om det virker. Det er i hvert fald interessant at kigger rundt omkring i området og opdage hvor store vanskeligheder folk har med at dyrke noget i jorden. Alle på nær de gode folk på Lavender Lane. Så mon ikke de har fat i et eller andet.

Indtil næste gang,
Anders

lørdag den 2. maj 2009

Our new work place!


Noah by the pond at Lavender Lane Biodynamic Farm. He fell in love with the place immediately.